INGEN KONTROL 

I de sidste to forsøg nævner jeg at lærings udbyttet for mig omkring den preparede pladespiller består i at udforske og slippe kontrollen. Jeg følte at jeg i mit sidste forsøg kunne jeg ikke helt slippe kontrollen.

Derfor var det et behov at jeg i denne tredje studycase ville prøve at opnå dette. Ideen var at udsmykke én pladespiller med diverse hjemmebyggede dimser, jeg skulle derefter blot træde et skridt tilbage og iagttage pladespilleren skabe musikken udfra de fortegn og præparationer jeg havde tiltænkt den.

Metode 

Mit første skridt mod den præparerede pladespiller var at skære en plastikplade ud af en Ikea- ramme. Denne plastikoverflade placerede jeg da på min pladespiller, som udgjorde en blank kanvas – en slags vinylplade uden riller. 

Pladespilleren er meget barmhjertig og vil gengive alt, hvad dens diamantnål på tonearmen kommer i kontakt med. Jeg blev meget inspireret, da jeg læste partituret til John Cages værk ("Imaginary Landscape NO.1"-). Jeg fik følelsen af, at Cage så på en vinylplades riller som et landskab. Noderne til pladespillerne er næsten tomme og indeholder bl.a. nogle glissando-tegn, måske overlod han resten til selve vinylen? jeg betragtede herefter min blanke plade som et landskab jeg kunne udsmykke. Mit landskab var den tomme plade, jeg herefter præparerede med diverse slags tape, klistermærker og konfetti, som min diamantnål skulle opfange (Illustration). Christian Marclays værk ”Record Player”var endnu en inspirationskilde og dette værk inspirerede mig til at placere klistermærkerne på en diagonal facon, så de udgjorde et rytmisk mønster, når diamantnålen kom i kontakt med dem. (Illustration2) Jeg udviklede videre på Marclays metode og byggede i stedet flere tonearme til at opfange flere transienter for derved at skabe flere formationer og rytmer. På denne måde fik jeg en 3-mod-4 polyrytme.

Alt dette havde jeg nøje udtænkt, dog brugte jeg de små konfettistykker til at skabe en uforudsigelighed, da de blot var tilfældigt placeret. Jeg byggede flere præparationer, som skulle skabe eller generere en lyd på pladespilleren (Illustration3). Slutvis blev jeg inspireret af Conlon Nancarrows ”Player piano, klaver” (Link). Nancarrows tilgang til at ombygge et klaver for derefter at forlade det og lade det spille selv med et selvstændigt kunstnerisk udryk gjorde, at jeg besluttede mig for at bygge mine præparationer færdige og give slip. Jeg lod pladespilleren spille, optræde og skabe et kalkuleret værk med sine uforudsigeligheder helt af sig selv. 

DOGME

Værket/eksperimentet skal bestå af én pladespiller, som er præpareret. Her bruges ingen vinylplader. Dog vil jeg ikke indskrænke mig, hvad angår brugen af effekter på den endelige lyd.

RESULTAT

 VIDEORESULTAT AF KONSTRUKTIONEN OG VÆRKET: INGEN KONTROL

TANKER 

Jeg følte at byggeprocessen var del af kompositionen. Den legesyge Lawand kom frem i opfindelsesprocessen – og dette synes jeg er en vigtig følelse at have med, når jeg skal komponere min endelige pladespiller symfoni, ved at bygge videre på mit instrument fik jeg nemlig følelsen af en ejerskab på en ny måde, jeg lærte også at jeg ikke nødvendigvis skal være bange for at være kreativ, dette skyldes nok at denne præparerede pladespiller stadig formåede at lave et selvstændigt kunstnerisk værk selvom jeg var gået amok på den med præparationer.

Jeg ved at der ligger også en vis kontrol i at bygge og forberede pladespilleren i dette værk, men den følte jeg at jeg ligesom kunne give slip på da jeg trykkede play og trådte et skridt tilbage for at iagttage kompositionen udfolde sig. 

Jeg blev også positivt overrasket da alle mine planlægninger ikke nødvendigvis lød som jeg havde tiltænkt dem, der skete nye ting. Konfettierne gjorde ikke hvad jeg bad dem om, men de gjorde noget andet jeg har svært ved at forklare. Min selvbyggede bluetooth enhed skiftede dog heller ikke numre så hurtigt som jeg havde tiltænkt at den skulle gøre, men det var ok. Jeg husker tydeligt at vi hørte "Brian Eno" generative værker på bachelor uddannelsen på RMC. Jeg endte med at købe en brugt Brian Eno vinylplade hvor den tidligere ejer havde citeret hammed en sprittusch på indersiden af plade klistmærket, der stod

“Stop thinking about art works as objects and start thinking about them as triggers for experiences. What makes a work of art good for you is not something that s already inside it but something that happens inside you.” 
― Brian Eno

Med disse ord indså jeg at jeg ofte glemmer at værdsætte resultatet efter kompositions fasen. Det handler ofte om det kan lade sig gøre, og jeg glemmer tit at tænke over hvad disse kompositiner gør ved mig. Det var lidt nemmere at tænkte over dette nu hvor jeg kunne træde et skridt tilbaeg og iagtage den præparerede paldespiller.

 Efter dette eksperiment og værk valgte jeg at fortsætte min forskning i retningen mod den melodiske pladespiller. Som en grundregel havde jeg besluttet mig for at indrage elementer af den præparerede forskning jeg havde foretaget mig hidtil, for at  skabe en kunstnerisk rød tråd igennem min forskning.