MELODISK LOOPS
I min sidste studycase lavede jeg en duet mellem den melodiske pladespiller og min modular synthesizer, Jeg ville nu udforske den melodiske pladespiller yderligere. Set i backspejlet var min modular synthesizer meget dominerende i lydbilledet og jeg kunne til tider føle at pladespilleren måske stod i skyggen den for at sætte pladespilleren og dens klang mere i fokus valgte jeg derfor at næste værk skulle laves på én pladespillere uden andre instrumenter.
Intentionen
Med denne studycase er at få pladespilleren er at komponere et værk der kan få pladespilleren til at stå med sit eget selvstændige kunsteriske udtryk. Metoden skal være baseret på forrige teknik med at bruge pladetallerkenes hastighed til at manipulere og transponere en række plader med langvarige monotoniske grundtone lyde i mit værk. For at udvide den samlede klang har jeg også valgt at tage nogle allerede udgivne plader med fra min pladereol.
Metode
- Jeg skal bruge én pladespiller ved at manipulere pitch hastigheden skal jeg kunne spille melodiske motiver
- For at styre amplitude bruger jeg en dj mixer, der kan crossfade, afskære lyden eller tilføje diverse effekter.
- Jeg vil bruge min loop pedal til at gentage klangflader og bygge et melodisk og evt harmonisk værk.
Dogme
-Den musik dramaturgiske forløb og sekvens(er) i værket skal skabes i sammenspil med en loop pedal.
-Jeg vil ikke benytte mig af et midi keyboard som tvinger pladetallerkenen til at indordne sig en skala. Jeg vil derimod bruge pitchfaderen manuelt som tilbyder et båndløst register.
-Jeg skal indrage elementer fra min studycase med den præparerede pladespiller
-Jeg vil prøve at udvide min værktøjskasse og også bruge vinylplader som jeg henter fra min pladesamling.
Resultat
Tanker
Jeg var ret tilfreds med at bruge pitchfaderen manuelt, på en måde gjorde den mig mere upræcis i min søgen efter tonerne, men på sammetid gav den mig en legende følelse af frihed. På optagelsen er det tydeligt at jeg ikke pitcher perfekt, i den store klangmæssige sum gjorde ligepræcis denne teknik at jeg fik et nyt lydæstetisk tilhørsforhold mit instrument, denne teknik mindede mig nemlig om arabisk musik som jeg er vokset op med. I mellemøsten bruger man kvarttoner der adskiller sig fra det oktav interval vi er vandt til i vesten, ved at tilføje yderligere tre toner til den vest eurpæiske klassiske musik tradition kan man ramme en melodisk skala kendt som Maqam (LINK). Denne Maqam tilgang gjorde at nogle af min motiver til tider kunne resultere i en melankolsk klang som jeg husker fra min barndom igennem de kassettebånd vi hørte derhjemme.
Jeg røg direkte fra En SciFi lydæstetik til en arabisk tradition.
Jeg har lyttet til hiphopmusik i mange år og en af fællestrækkende var at producere/djs ville sample en masse plade for derved at skabe en form for kollage kunst af et beat. De foretrukne værktøjer har været en Akai Mpc sampler (LINK) og en technics sl1200/1210mk2.(LINK) Denne pladespiller kunne maximum nå en omdrejninghastigheds manipulation på 33rpm -/+8% eller 45 rpm -/+8%. Dvs rundtregnet en 4 semitoner. Akai sampleren i hiphopens spæde start kunne maksimum sample op til 4 sekunder. Det betød af producere og djs var nødt til at indspille en vinyl plade i 45rpm for derefter at pitche samplet ned på Akai sampleren for derved at opnå længere sample tid. Denne metode gjorde at Akai sampleren pitchede samplet ned men også pådrog soniske og pitch fluktuationer.
Lang historie kort kunne den endelige kompositionen til tider lyde ude af perfekt pitch. Dette endte med at blive lyden af “lofi” hiphopbeats. Og denne soniske ukkorekthed føler jeg at jeg også fik når jeg brugte min pitchfaderen manuelt til at loop harmonier sammen. Idag er denne effekt efterlignet i storstil i vst/plugin verdenen, man ka decideret få plugins der får et sample til at flektere i wow&flutter(LINK) samt tilføje en ukorrektpitching der kan give denne samme hypnogogiske æstetik til en lyd. I de senere år har synthesizer brands også tilegnet sig denne æstetik ved at indføre en slop funktion der gør at oscilatorene fluktuere fra hinanden for at opnå denne detunede klang, Disse instrumenter var allerede upræcise i pitchen i 70/80erne men som tiden gik ønskede komponister og musikere at få en rennæsaince til denne æstetik, hvorfor Davesmith Instruments, Moog, Behringer etc valgte at emulere denne samme upræcished de sidste 10 år.
Jeg har hidtil brugt mine egne vinyl plader som jeg selv har skåret til en komposition. I dette værk fandt jeg også en frihed i at introducere brugen af andre artisters plader, hvor jeg scratcher lydbidder ind.
Dette sig selv var et fedt dogme da jeg af disse samme plader følte at jeg blev inviteret til at bruge disse samples, der var altså en uforudsigelighed og en snært af følelsen af at miste en kontrol for derefter at genvinde den ved at fange lydende med min loop pedal.
Et af dogmerne var at genbruge en metode fra mine præparerede værker, dette gjorde jeg ved at bruge den inderste papir etikette på pladen som en lydkilde stedet for rillerne, jeg brugte også pickuppen som et perkussivt element der slog på tallerkenen. Jeg havde her endnu engang et behov for at indrage lidt fra mine tidligere studycases for at finde en form for rød tråd i min forskning.
Loop-pedalen gjorde det også muligt for mig at bruge pladespilleren på en måde hvorpå at denne kom mere i fokus, tidligere følte jeg måske at pladespilleren stod på skuldrene af den modular synthesizer. Her fik jeg en mulighed for at udforske lyden af selve den melodiske pladespiller. Det var også en naturlig skridt mod den polyfoniske pladespiller da de loopede elementer udgjorde en dramaturgisk og harmonisk sammenklang.
Denne studycase endte med at blive springbrættet til den næste række af studycases: “Den polyfoniske pladespiller”
