En Pladespiller Symfoni by Turkman Souljah

Historien om Pladespiller symfonien startede dengang Lawand Shakur Othman fandt en paldespiller i en skraldespand i et socialt udsat boligomåde. Sammen med denne pladespiller var der et par plader, og en af disse plader var en klassisk plade. Den skulle vise sig at kickstarte drømmen for Lawand om at skrive en Symfoni for pladespilleren. Igennem sin forskning som er præsenteret her på hjemmesiden samles der empiri, ideer og der bliver foretaget en række forsøg som udmunder sig i værker af både audio og video formater. Der bliver forsket i byggeklodser som kan udvide den pladespilleristiske værktøjskasse, disse byggeklodser kredser om scratching, pladeformater, Præpareret, melodisk og polyfonisk pladespillerisme. Denne forskning har været fundamentet for at Lawand nu skal opføre sin pladespiller symfoni den 23Juni 2022 på Rytmisk Musikkonservatorium i København. Men kan man bare tage en masse pladespillere og skrive polyfonisk musik på dem ved at sammenspille dem? Eller er det dogmer omkring bruget af ordet Symfoni? Denne forsknings opgave kommer ser også på den historiske Kontekstualisering af pladespilleren og sætter den op imod nutidens samfundsmæssige værdier, hvorfor der også redegøres for vigtigheden af at et vestligt klassisk musikudtryk som “Symfoni” bliver sammensat med et forbrugsprodukt som “pladespilleren”. Lawand Shakur Othman aka Turkman Souljah

VINYLER PÅ TVÆRS AF TID OG STED

I min sidste studycase brugte jeg metoden fra den melodiske pladespiller til at spille motiver for derefter at loope dem sammen til en polyfoniske klangflade. Jeg besluttede mig nu for at jeg var trådt ind i den polyfoniske forskning af mit projekt. Jeg ville i denne studycase basere det næste værk på samme metode, dog ville jeg her bruge pladerfra min pladereol. Det betyder at jeg skifter mit fokus fra mine selvskårede toneplader til plader der nu kunne indholde akkorder, andre instrumenter og andre værker.

På overfladen ligner pladerne hinanden men som tidligere nævnt er pladespilleren og dens plader et akusmatisk instrument, og selvom forsøget i video ligner mit forrige forsknings værk, er dette af en hel anden støbning. Jeg brugte flittigt min dj mixer i sidste værk til at skabe envelopes og amplituder, men jeg scratchede også meget, det kunne tilrider fjerne fokus fra motiverne da en scratch teknik ofte får lydbilledet til at blive mættet. I dette værk vil jeg prøve at undlade at scratche for at undersøge dynamikken mellem motiver, polyfoniske klange og udeladelsen af scratching.

Metode

Jeg vælger tilfældigt plader fra min pladereol og looper dem på min boss RC-500 loop-pedal, som også gøre det muligt placere de enkelte loops på forskellige spor jeg derefter kan skrue op og ned på. Jeg vil herefter bruge pitchfunktionen på min pladespiller til at transponere de forskellige plader så de passer sammen rent tonalt. I et af sektionenerne i min loop komposition vil jeg bruge en to- hovedet pickup som kan afspille 2 riller på én gang, for at opnå en polyfoniske klang ud af en enkelt plade.

Dogme

Jeg vil kun bruge plader som jeg finder i min pladereol, dette står i kontrast til tidligere hvor jeg fik skåret mine egne plader til en komposition.
Jeg vil prøve at minimere scratching i min komposition.
Jeg vil placere etikkete klistermærker på rillerne som fanger og gentager en bestemt rille i et lockedgroove hvergang nålen rammer den, dette står i kontrast til mine toneplader som spiller i samme tone i 15 minutter på de respektive plader.

Resultat

VIDEO AF "VINYLER PÅ TVÆRS AF TID OG STED"

Tanker

Jeg er ret glad for at skære mine egne plader som jeg så senere bruger til en komposition. Jeg finder en glæde i at forberede lydene, for derefter at iagttage dem blive skåret ned til en lang rille på en vinyl plade. Pladerne ender altid med at blive en smule anderledes end jeg havde tiltænkt dem, det kan skyldes rille forskydninger, dårlig “plastik-vinyl”, temparaturen i skæringslokalet etc.

Fremgangsmåden minder mig om de få gange jeg har skrevet partitur til et klassisk orkester. Jeg blev altid overrasket over at det slet ikke lød som tiltænkt når jeg endeligt hørte orkestret spille mine noder.

Pladerne jeg valgte fra min pladereol fra baseret på tilfældigheder. Jeg valgte end række plader og lyttede dem igennem. Jeg placerede herefter de tidligere nævnte etikette klistmærker for at kunne have en slags kontrol og den lydbid jeg nu havde fundet.

Det gav en vis kontrol over selve lyden i det at jeg ikke behøvedes at spole pladen tilbage for at bibeholde lydbidden. Det kom dog også med sine udfordringer. Et etikette klistermærker placeret på en vinyl plade er underlagt den faste rotationsgang på en pladespiller. Det betyder at de lydbidder jeg fandt til tider kunne have en skæv gentagelse da de blev loopet pga klistmærket. Det skyldes at de er indspillet i forskellige tempoer. I den perfekte verden vil jeg kunne have opnået en perfekt gentagelses tegn hvis musikken var indspillet i et tempo der svarer til den mekaniske rotation.

“Vinylpladen: 33Rpm——musikken derpå 133.3333 bpm”

Det skal dog siges at dette benspænd faktisk var ret sjovt at arbejde med da den på en måde tvang mig til at tænke ud af boksen ved den statiske puls jeg altid har været vandt til at læne mig op af i hiphopmusikken.

Når det så er sagt så følte jeg mig ret tryg ved at bruge andres plader i min komposition. Denne metode har jeg jo brugt førhen når jeg har samplet vinylplader på min Akai Mpc sampler. Men nævneværdigt er det at nævne at jeg til forskel fra min sampler nu følte at jeg havde en mere taktil approach til pladerne, da jeg brugte mixeren til at skulptere lyden og faktisk bare en simpel følelse som at holde en plade parat for derefter at skubbe den igang til et groove på Loopedalen. Jeg sammenholder lidt denne taktile metode med Dubmixing som er en reggae stilart hvor man på en multispors båndoptager og mixer manipulere en masse lydspor i realtime. I historisk reggae perspektiv var dette en metode hvorpå lydteknikkeren genvandt kontrollen over musikken ved at live mine på den efter at bandet havde forladet indspildningsstudiet.(VIDEOAFDUBMIXING)

Dette vækker en masse interessante tanker i mig. Jeg har været primusmotor på hele dette forsknings projekt, jeg har både været teknikker, instrumentalist, komponist, dirigent etc. Jeg begyndte nu at tænke over om jeg skulle definere min rolle mere, eller om projektet kunne bære at jeg var alle rollerne.

Tip

Tip