PIANO OG 5 PLADESPILLERE
På dette tidspunkt i min forskning følte jeg at jeg var kommet godt omkring den melodiske og præparerede pladespiller, jeg havde også været inde og røre ved polyfoniske aspekter enten ved at loope mig selv eller ved at optage multispor track i Logic. Jeg følte at tiden var kommet til at eksperimentere med at sætte det hele sammen således at jeg brugte flere pladespillere på éngang.
Min drøm var at stå til den afsluttende eksamen med en bunke pladespillere som jeg betjente på samme tid.
Derfor besluttede jeg mig for at lave en multikamera optagelse hvori jeg spillede de respektive roller i min pladespiller besætning. Jeg fik stor inspiration af en (Jacob collier video) hvor han gjorde det samme blot med stemmen.
Jeg har tidligere været inde på at jeg klart adskilte om jeg brugte selvskårede plader eller om det var vinyler jeg havde fundet i min pladereol. Der var altså for mig at se 2 vinyl tilgange her.
For at sætte disse 2 tilgange på spidsen satte jeg dem op i modhinanden i dette værk. Det gjorde jeg ved at bruge min Nord electro Piano sampler. Jeg brugte en fodpedal til at skifte lydbanke på mit keyboard og dette skulle imitere en dj som skiftede plader .
Jeg brugte herefter 5 pladespillere til at imitere et melodisk/harmonisk skabende instrument, med præpartioner og selvskårede toneplader.
I mine tidligere studycases har jeg været ret glad for at bruge cutofffilteret på ,min dj mixer til at modulere en lydkilde.
Denne metode putter det lydæstetiske landskab i en ramme som kommer fra synthesizer verdenen der hedder “subtractiv syntese” Her former man den ioniske karakter af lyden ved at fjerne frekvenser. Denne stilart i synthesizer verden står til kontrast af en anden ramme som hedder “Additiv Syntese” hvor det netop handler om at addere summen af klange for at skabe yderlige nye avancerede lydformer og klange.
Min brugen af filteret på min mixer reducerede derfor en større sum sat den sammensatte klang af alle mine plader. Jeg ville i dette værk prøve at skifte fokus til en mere additiv tilgang, og dette gjorde jeg ved at undlade at bruge mit cuttoff filter.
Intention her var at se om jeg muligvis fjernede flere overtoner og klange end jeg skabte ved at filtrere lyde ud.
For at overdrive denne tilgang brugte jeg for første gang i mit projekt et andet pladeformat end “vinylpladen”.
Jeg brugte blødlaks plader de er lavet af en blød lak som opslides meget hurtigere end vinylpladen som er lavet af plastik. I det at de opslides hurtigere ændre lydene på dem karakter og derfor opstår der flere overtoner og “mislyde” i form af saturation og knirken.
Metode
Jeg skærer en række dubplates på blødlaksplader med lange ens toner, disse transponeres på de respektive pladespillere og jeg bruger hertil en djmixer til at styre amplitude og cuts.
Jeg sampler en række klaver lyde fra mit native instruments plugin “The Giant Piano” som jeg ligger i forskellige banker på min nordelektro klaver.
Jeg vil skabe en form for puls ved at præparere en plade med klistermærker, hvergang nålen på denne pladespiller rammer disse klistermærker vil der opstå en gnidnings lyd som skaber en puls alt afhængig af hvor de er placeret.
Dogme
- Fire af pladespillerne må kun bruge blødlaks tone plader som jeg selv har skåret.
- Jeg skal ikke blot skære sinustoner ned på mine blødlaks plader, jeg skal eksperimentere med flere rene waveforms
- Den femte pladespiller skal udelukkende skabe en puls udfra placerede klistermærker ved dens sluttende lockgroove.
- Det eneste “instrument” samples som introduceres skal ske på mit nord elektroklaver
Resultat
VIDEO AF METODE, PERSPEKTIV og VÆRKET " PIANO OG 5 PLADESPILLERE
Tanker
Jeg var glad for at dette eksperiment lykkedes. Det var faktisk første gang i min process at jeg rent faktisk brugte flere pladespillere til at skabe et harmonisk værk.
De forskellige waveforme som jeg benyttede mig af på mine selvskårede plader ramte en sonisk falde som var rigere end den jeg hidtil havde arbejdet med, ikke blot fordi jeg brugte en additiv syntetisk tilgang, men faktisk også fordi at de nye overtoner og lyde som opstod rent faktisk inviterede mig til at tænke i nye lydæstetiske baner. Den opslidende blødlaksplade gjorde at jeg komponerede musikken i en mere melankolsk retning. Dette skyldes nok mine egne konotationer til de gamle arabiske madam lydbånd som je ger vokset op med. De lød ofte schlidte og havde mange mislyde og overtoner, denne lydkvalitet på disse blødlaksplader gjorde derfor at jeg begyndte at skrive harmonier på pladespillerne som på en måde mindede om den vibe.
Jeg vender tilbage til vinyl og pladeformatter i menuen “formater” hvor jeg udforsker dette fænomen yderligere.
Udførelsen af værket tog langt tid. Min metode med at optage værket med multikamera optagelser gjorde at jeg var nødt til at spille hverenkelt rolle mens jeg forestillede mig hvad jeg skulle spille. Det var mange ting at holde styr på, Pulsen på den 5 pladespiller og min mekaniske udførelse på klaveret gjorde i det mindste at jeg havde en puls eller rytme at læne mig op ad.
Det lød jo fedt når jeg klippede det hele sammen i mit video editerings program. Men jeg stod tilbage med følelsen af at jeg måske havde valgt nogle lidt for trygge rammer. Jeg kunne jo blot lave en ny optagelse hvis ikke jeg spillede korrekt. Men jeg skulle jo helst gerne stå og opføre en symfoni for pladespilleren til min endelige eksamen, og hvis dette skulle kunne lade sig gøre kunne jeg ikke længere gemme mig bag et multikamera optagelse med flere forsøg. Dette skabte et behov i mig til at udvikle et system hvorpå jeg kunne styrer flere pladespillere på éngang og til at indbygge en algoritme i dette system som tillod at der var plads til fejl og improvisationer.
Jeg var nået til et punkt i min forskning hvor jeg var nødt til at træde et skridt tilbage og skabe et samlet perspektiv over hele projektet.
Jeg begyndte her i processen at blive mere opmærksom på at jeg havde et andet behov end bare at bruge flere pladespillere til at skabe et polyharmonisk værk, havde jeg husket at tage mig selv og min baggrund med i processen? Var der et kontekstualiseret samfunds mæssigt behov jeg ville dække. I næste menu går jeg i tænke boksen.