EN SYMFONISK SATS
Jeg var kommet til et punkt i min forskning hvor det var vigtigt for mig at komponere et selvstændigt kunstnerisk værk for fire pladespillere, der kunne stå stærkt alene. Hvis udtrykket var stærkt nok, og jeg kunne formå at komponere og fremføre en sats fra min endelige symfoni, ville det være en stærk indikator for, at jeg vil være i stand til at gennemføre mit hovedmål til afslutningseksamen. Jeg vil nu redegøre for, hvilke metoder jeg har brugt i min forskning på i dette værk for at opnå dette resultat. Under metode punktet har jeg derfor delt dette værks fremgangsmåde op i to afsnit; den praktiske del og den metateorietiske del.
Den praktiske del
Jeg har to arme, fire pladespillere, en midi-enhed og en bunke plader til dette formål. For at kunne opnå fuld kontrol over mine instrumenter har jeg derfor allieret mig med en computer. Konstellationen ser således ud: MIG – PLADESPILLERE – COMPUTER – MIDI-KONTROLLER – PLADER .For at kunne udføre denne opstilling har jeg skrevet en algoritme til max4life, som jeg bruger i forbindelse med Ableton Live på min computer. Programmet gør det muligt for mig at have præprogrammerede midi-sekvenser eller virtuelle partiturfragmenter, der har til formål at styrer rotationshastigheden på mine pladespillere, der som tidligere nævnt kan gå ind og transponere de toner, jeg måtte have på mine vinylplader. Jeg styrer, hvilke fragmenter der skal afvikles igennem en midi-kontroller. Dette giver mig muligheden for at bevare en fuld kontrol over de forskellige informationer, der ryger ned til pladespilleren, og samtidig bestemme, hvad de skal spille. Alt imens jeg gør det, vil jeg så scratche på mine pladespillere og skifte plader afhængigt af det udtryk, der skal opnås i musikken. Denne metode gør det muligt for mig at styre de pladespillere, som jeg medbringer på scenen. Computeren laver som sådan ikke en lyd af sig selv, det er stadig mine plader og mig, der afgør, hvordan musikken skal lyde. Tilkoblingen af midi-kontrolleren giver mig ikke kun mulighed for at styre musikken på stedet og improvisere, men den giver mig også en ramme hvori der er plads at fortsætte musikken hvis der skulle opstå fejl fra min side.
Den metateoretiske del
Jeg styrer nu pladerne med mine hænder i samarbejde med mit computerprogram, så de spiller forskellige toner og store harmoniske akkorder. Jeg er klar til at skrive musikken, men står lidt blank tilbage og kigger på pladespillerne. Hvordan skal musikken være? Hvordan skal det forløbe? Savner jeg måske en emotionel tilknytning til mit instrument, og har jeg taget dette for givet ved at lægge hovedfokus på de tekniske aspekter? Jeg brugte her en historiefortællings teknik som jeg var også brugte i mit master projekt på kandidaten. Det er Dan harmons Story Circle, Harmon har lavet en viderudvikling af hjem-ude-hjem eventyrs fortællerstilen. På dette tidspunkt i min forskning var Coronaen på vej tilbage og jeg var i forvejen dybt i tænkeboksen og grublede over en masse ting. Corona er på vej tilbage, kan vi overleve, hvis vi bliver smittede? Hvad gør det ved mig, at jeg var ved at miste min mor til covid19 for blot et år siden? Og er jeg lidt angst for at skulle skrive verdens første pladespillersymfoni? Jeg havde en masse følelser og valgte at lade dem blive drivkraften for det musikalske narrativ der skulle dramatiseres. Disse følelser plottede jeg derfor ind i min rendition af Dan Harmons Story Circle Structure. Jeg arrangerede mine følelser i titler etc. og arrangerede dem derefter, så de giver mening i en historiemæssig sammenhæng. Intentionen med dette var at have et fortællermæssigt redskab i musikken, så der lå en dramaturgisk udvikling i denne symfoniske sats.
Nogle af værktøjerne prøvede jeg at oversætte direkte til mit musiklaske ordforråd. En ouverture kan f.eks. sidestilles med en prolog. En variation eller en tension i musikken kunne være et klimaks, som så bliver forløst i en epilog.
Som kunstner skaber jeg ofte disse dramaturgiske arrangementer efter intuition. Derfor var det faktisk en øjenåbner for mig at gribe det så praktisk an. Jeg fik en bedre fornemmelse for, hvordan musikken skulle forløbe, hvilket gjorde det nemmere for mig at plotte mine tekniske værktøjer samt vinylplader omkring disse følelser. På et metaplan gav det mig også en emotionel tilknytning til mit instrument. Jeg kunne nu udtrykke mig gennem mit instrument på en måde, som jeg hidtil ikke har været vant til. Her er et uddrag af Min rendition af dan harmoni story som værket i denne studycase er bygget omkring.
HELT PRAKTISK
Jeg vil skrive mine følelser og tanker ind i dan harmons story circle og derefter bygge en Ableton live session op så jeg kan udtrykke det harmoniske og dramaturgiske forløb i musikken til dette. Jeg må bruge alle de værktøjer som jeg tidligere har eksperimenteret med så længe jeg kan følge at de understøtter den kunsteriske røde tråd.
Dogmer
Der er et simpelt dogme til dette værk og det er at det skal kunne opføres live, dvs at den skal optages ud i ét kamera take uden brug af Multicam og flere takes optagelser.
Resultat
Tanker
Formålet med dette værk var, at jeg ville komponere et uddrag af min symfoni helt uden multikameraoptagelser for at se om det overhovedet kunne lade sig gøre at opføre et værk på flere pladespillere på scenen. Det lykkedes! Jeg følte at en sten var løftet fra mine skuldre. Mit selvbyggede system fungerede og jeg kunne nu visualisere endemålet.
Ved at bruge Dan harmons storycirkel følte jeg at jeg opnåede at grave et spadestik dybere for at finde min emotionelle tilknytning til mit instrument. Dette var et vigtigt skridt i min forskning. Før dette punkt afhang præmissen for om musikken kunne blive skrevet ud fra de tekniske aspekter. Med Dan harmons storycirckle følte jeg nu at jeg kunne starte en komposition med en følelse, ide og tema for hefter at bruge min nye værktøjskasse for at realisere værket.
Jeg fik et nyt talerør.
Og det mindede mig om udgangspunktet for at jeg overhovedet laver musik idag. Jeg søgte jo musikken i min ungdom, fordi at jeg følte at jeg kunne udtrykke mine følelser bedre igennem toner og lyde end med min gebrokne danske sprog. Min mangel på det sproglige område gjorde alt jeg ofte følte at mine tanker og følelser blev slukkede da jeg ikke kunne udtrykke dem som jeg gjorde på mit modersmål. På et metaplan vækker jeg netop disse slukkede stemmer til live med pladespillerne i min symfoni. Jeg vil være mig selv, sætte min egen præmis for, hvordan MIN symfoni skal lyde,
Der er meget som jeg vil dele og fortælle om med min musik. Med denne nye struktur og historiefortællingsmetode jeg har valgt at tage til mig, vil jeg gøre en indsats for nu at balancere udtrykket og finde ud af, hvor jeg skal være mættet i mit udtryk, og hvor jeg kan tillade mig at være mere simpel. Når det er sagt kan jeg også udfra denne video til dette værk konkludere at der foregår meget i løbet af de 10 minutter som video varer. Jeg har meget på hjertet som jeg gerne vil udtrykke, nu skal jeg blot træde et skridt tilbage og disponere alle disse tanker og følelser udover én time som min endelige pladespiller symfoni skal varer til eksamen. Jeg vil prøve at strække mig mere ud og give følelserne i musikken mere tid og plads.
