Denne sektion af min forskning er dedikeret til hvilken teknisk opstilling jeg efterhånden er landet på og bruger til til min symfoni.Igennem min forskning har jeg brugt langt tid på at komme frem til en teknisk opstilling af mit udstyr der gjorde det muligt for mig både at kunne spille polyfoniske satser, scratche og skifte plader på mange pladespillere, til tider træde tilbage og lade pladespilleren på en præpareret facon spille et værk, selvom jeg kun har to hænder.

For at dette skulle kunne lade sig gøre hvad jeg nødt til at alliere mig med en computer, men før jeg kommer ind på det vil jeg gerne give et indblik i hvilken rejse jeg har været på i min søgen samt give et indblik hvilke metoder jeg har været inspireret af.

Min rejse

Mit behov var at kunne spiller varierender toner på pladespilleren alt i mens jeg kunne bevare min taktilitet ved at scratche, skifte plader og bruge mixeren som en amplitude styrings overflade.

Fjernstyring af Pladetallerkens hastigheden

Jeg har altid vidst at jeg skulle pitchfaderen på pladespilleren for at kunne transponere en plade, men indtil for meget kort tid siden kunne jeg kun gøre det ved at justere den manuelt, på dette tidspunkt havde jeg kun technics pladespillere til rådgihed som jeg kunne hacke (Technicssl1200). Det fungerede fint med én pladespiller og eks en loop pedal. Problemet blev tydeligt når jeg skulle gøre det på flere pladespillere og det var nødvendigt for mig at bruge flere pladespillere for at kunne opnå harmoniske sammenklange på éngang. Jeg var nødt til hacke mine pladespillere for at kunne få dem til at reagere på en strøm impuls med reslstorere for at kunne midi fjernstyre pladespillernes tallerken hastighed. Dette gjorde jeg udfra en skematik opskrift som en af mine dj kollegaer i Canada "Djbacktrack" havde opfundet og delt på et dj forum der ikke eksistere mere.(TURNTABLE HACKING). Det var ret svært at bygge denne hack på mine pladespillere og jeg endte faktisk med at destruere 2 technics 1210 pladespillere. Som et lyn fra en klar himmel udgav reloop en paldespiller der rent faktisk havde denne mod indbygget og jeg brugte glædeligt mine sidste penge på at købe en håndfuld af disse pladespillere.

Det var nu muligt at styrer flere pladespillere igennem midi, fra en computer.

Virtuelt partitur på min Computer 

Jeg brugte Ableton live til at at bygge et virtuelt partitur som angav hvilke hastigheder pladespillerne skulle bevæge sig i til at sammenspille toner der ville ende i harmoniske flader.

Min ny erhvervede Reloop pladespillere havde et registrer på 3 oktaver Fra C2-C4, så jeg skulle have det i emente at det var indenfor det område jeg kunne transponere. Lydende på pladerne var altid faste og derfor var det selvfølgeligt også relativt når jeg skulle transponere med andre grundtoner.

Det var smukt at se pladespillerne skifte hastigheder for at opnå klange jeg kunne komponere i mit virtuelle partitur og i princippet ville jeg faktisk kunne læne mig tilbage og iagttage udførelsen som var det en player piano.

Dynamisk vs Statisk partitur

Jeg har været meget begejstret for Conlon nancarrows tilgang til player pianoen. Det var ret fedt at præparere et instrument med et partitur for at se den spille sig selv. Mange genre indenfor denne generative tilgang til musikken har også set sig inspireret af Nancarrow, her fik jeg stor glæde af black midi movement som tog Nancarrows ideer til ekstremerne. Jeg fik ud af disse genre og bevægelser en følelse af respekt for menneskets begrænsninger og at turde overlade noget et allieret stykke mekanik.

Jeg havde dog brug for at være mere taktil og ville som sådan gerne have en selvspillende element i min udførelse af symfonien imens at jeg også skabte musikken med det selvspillende. Derfor brugte jeg locationmarkers i ableton live hvor det er muligt at hoppe i et arrangement sammen med min touch osc programerings flade på min iPad der ikke blot var en kontrol til disse locaters men også et værktøj jeg programmerede til at kunne være mere taktil.

Ipad og Touch OSC

Med denne haitiske overflade som jeg havde programmeret var det nu muligt både at springe i arrangementet og at bruge andre værktøjer såsom  tempo skift, reharmonisering og probability.

I videon fra “Studycase Polyfonisk pladespillerisme C: En symfonisk sats” bruger jeg en forenklet udgave af denne Touch Osc Programmerings app til at loope lyden fra mixeren og til at transponere pladespillere i forskellige passager.

Her er et eks på min haptiske overflade til en af passagerne fra en af de satser jeg vil opføre til min eksamens koncert.  (Min programmering på Ipaden)

Dj mIxerns Gain og amplitude

Jeg har igennem de melodiske og polyfoniske studycases benyttet mig af dj mixerens evne til at skære i lyden og fade. Ved at bruge min Db til pladetallerkens Ratio i sammenhæng med registeret i mit virtuelle partitur havde jeg nu et overblik over hvornår det var vigtigt at tæmme de forskellige lydniveur dertil så de ikke stak af. Min brug af disse fadere minder om ADSR Envelopes og det kommer jeg også ind på i video til Den melodiske pladespiller.

Scratching

Som tidligere nævnt har jeg været betænksom omkring hvornår der skulle scratches i mine værker, med med det virtuelle partitur og dj mixeren var det nu tydeligt for mig hvornår mine hænder var optaget af at styre amplituden og hvornår jeg havde frie hænder til at manipulere selve pladen på pladetallerkenen hvorfor det langsomt gav sig selv at finde overblik ti lat scratche i kompositonerne. 

Effekter

Jeg holder mig ikke tilbage ved brugen af psykoakustiske effekter såsom echo, delay og reverb. Det er dog nu endnu engang blevet tydligere for mig at jeg skal være opmærksom på register sammenhold med Db til pladetallerkens ratio for at kunne have et overblik over om lyden bliver for mættet. I passager hvor pladetallerkenen er lav af hastighed er der derfor mere plads til at fylde lydbilledet ud med psyko akustiske effekter. Dertil skal det siges at det selvfølgeligt også afhænger af selve kompositionen. Det samme gælder i øvrigt cuttoff filteret. I de passager hvor jeg ønsker mere tekstur fra de nedslidte plader skal jeg netop undgå brugen af filteret for at putte mere fokus på overtonerne der opstår her.

Pladerne

Jeg nævner tidligere at det akumastiske fænomen ved pladerne gør dem til en joker instrument. Min palæ er derfor bred i min væktsøjkasse dog er der nogle tekniske udfordringer der skal tages stilling til.

Når jeg bruger blødlaks plader eller dubplates som jeg har skåret selv, så er det nemt nok bare smidde pladen på pladespilleren og spille toner uden at bekymre sig om at lyden skifter da jeg fra den kompositoriske forberedelses fase bare har skåret feks en sinus tone i C af 15 minutters varighed. 

Dette står i kontrast til en allerede givet plade med en komposition på. Der kan jeg være heldig at finde en hel rotation på en rille som består af samme tone, dog oplever jeg oftest at de fleste kompositioner på pladerne fra min pladereol hele tide der i en arrangement mæssigt bevægelse som sange nu jo kan være. For at fange en lyd i en bestemt rille bruger jeg derfor de tidligere nævnte etikette klistermærker til at skabe en manuelt lockgroove. Jeg placere et klistermærke på en vinylpladen, og hvergang at nålen kommer i kontakt med denne ved rotation bliver dens kastet en hel rille tilbage. Som tidligere nævnt stiller det nogle krav hvislyden i groovet skal være i en form for tempo puls der korrelere med den mekaniske 33 1/3 RPM. Jeg demonstrere i denne video hvordan jeg placere disse etikette klistmærker på pladen (Stikke klistermærke på en plade) 

På denne illustration har jeg givet et overblik over sammenholdet mellem disse nævnte metoder.(Endelige opsætning)

Jeg prøvede som eksperiment at lave endnu et værk hvor dette nye system blev taget i brug her er et lydeksempel hvor jeg har programmeret klaver og pladespillere der spiller sammen, jeg bruger her djmixeren til at styrer dynamikken og bruger den ekstra overskud jeg nu har fået til at skifte mellem forskellige pladeformater: lydværk Arp

Hieraki

Jeg har bygget dette system overflade så jeg kunne være både dirigent, komponist, teknikker og instrumentalist på éngang. Jeg har ligelidt fordelt rollerne på de haitiske flader således at jeg selv kan afstemme hvornår jeg vil være mere. Iden ene rolle fremfor den anden. På denne er der i min metode flydende grænser mellem de respektive roller.

Historisk Perspektiv

Denne opstilling og styrings overflade er resultatet af et behov fra min side om at være være taktil med mit virtuelle partitur. Men jeg har draget stor inspiration af folk der har brugt der tidligere har bygget mekaniske styringsoverflader til at opnå et andet udtryk med deres instrumenter.

Jeg nævner tidligere Dubmixing. Fra denne stilart blev jeg draget af at lydteknikeren genvandt kontrollen over det allerede indspillede musik for herefter at optræde live med den med diverse psykoakustiske effekter. I Reggae traditionen har man også haft en stor kultur i at bygge soundsystems. Kulturen omkring disse soundsystems er så udbredt at der endda findes sound system battles. Hvor djs allierere sig med Teknikere til at bygge et system der kan spille bedre og kraftigere end de andres systemer. Disse systemer består i at man bygger et højtaler anlæg op i et frekvens delt spektre, og disse spektre er baseret og bygget decideret til soniske og kompositoriske lyd som den pågældende dj eller dubmixere har. Jeg brugte denne comunites historie som inspiration da jeg byggede min haitiske overflade. Teknikken i mit system er bygget udfra de kompositoriske drømme og ambitionerne om at kunne varetage alle rollerne til min symfoni.

Synth Controlism eller modtablism som jeg nævner tidligere var også en inspirationskilde. Mit fokus har altid været på vinylpladen. Men via deres jargon og stilart kunne jeg finde en ro i at det også var cool at styrer andre ting igennem pladespilleren, det kunne feks i mit tilfælde være mit værk “Transformation” som var inspireret af  William Uttermohlen.

Det har i hiphop miljøet i langt tid været et tabu at bryde ud af normen hvad angik scratching. For bare 10 år siden ville man kigge skævt på en dj som brugte en controller af en art til at udføre en scratch komposition. I takt med at denne accept voksede begyndte flere og flere djs at eksperimentere med nye styringsoverflader. Før jeg byggede dette system til min symfoni, eksperimenterede jeg også med tanken om at kunne dj´e på andre måder. Derfor var det ikke helt fremmed for mig at skulle bygge dette nye system. Mine tidligere eksperimenter med styringsoverflader (CoffeBreaks)

Publikums opfattelse? 

Et sted hvor jeg dog har haft mine egne bekymringer var omkring hvad publikum ville forvente af mig når jeg nu reklamerede med at jeg ville opføre min Pladespiller symfoni. Forventede de at jeg stillede op med 20 pladespillere som var min oprindelige tanke, eller kan de acceptere at jeg har færre pladespillere med på scenen? Vil de kunne acceptere at jeg har allieret mig med en computer og en Ipad? Vil de mon tænke at det er en computer symfoni? Eller er oplevelse naf satse en person betjene pladespilleren nok til at man også kan acceptere de andre hjælpemidler jeg har med mig?

Når jeg feks ser en klaver koncert tænker jeg ikke på at der findes over 83 komponenter pr tangent eller at et flygl kan bestå af over titusinde dele som udgør det mekaniske vidunder som det er. Jeg kan håbe på at folk acceptere præmissen om at det er en pladespiller symfoni blot fordi jeg har valgt at navngive den således.

Jeg nævner tidligere at jeg er fascineret af SciFi film. Når jeg tænker tilbage på feks Robocop. Så bliver jeg ikke draget af at Alex Murphy både er en robot og et menneske. Jeg bliver draget af at han på trods af at han ikke kan leve uden sin robotskjold stadig er et menneske, og vi får serveret en film der rent faktisk handler om at han prøver at acceptere præmissen om at han kan være begge dele. H.R Giger var kendt for at have tegnet den famøse Xenomoprh i alien filmene,han tegnede også andre adskillige figurer til Alien Sagaen. Han skabte med sine tegninger eksempler på at biologiske væsener i fremtiden allierede sig med Mekanik og elektronik til at opnå et resultatat der var det bedste af begge verdener. Han kaldte det biomechanical suits, dette kan man se allerede helt i starten af filmen Alien hvor astronauter finder et forstenet fossil af et rumvæsen (spacejockey). Han sidder i en position hvor han var klar til at flyve et rumskib før han døde, det der er at bemærke her er at han på billedet er fusioneret med rumskibet, således at rumskibet bliver en forlængelse af hans krop. I futurisktisk arkitektur har en gruppe forskere en forestilling og ambition om at skabe en alliance mellem en computer og et træ. Computeren skal lave gesturer der fortæller træet hvordan denne skal vokse, og formålet er at vokse træet til en ramme eller et strukturelt fundament der gør der muligt at være basen for en bygning. Eksemplerne er mange og jeg følte et eller andet sted at min alliance med min mekanik var et forsøg på netop det samme, at få det bedste af begge verdener. Med Mit nye system kunne jeg til tider føle at mine arme blev længere og at jeg havde en fuld kontrol over mine pladespillere. Dette var vigtigt når jeg nu havde alle de respektive roller på mig når jeg skulle opføre min symfoni. Wendy Carlos rekontekstualiserede Moogen som et instrument ved at interpolere Johannes sebastian Bachs Værker til Moog Modular Synthesizeren. Jeg håber at mit publikums konotationer til vinylplader kan afværge diverse fordomme der kunne opstå omkring mit projekt. men for at kigge nærmere ind i dette har jeg dedikeret en hel sektion til Perspektiv, hvor vi bla kigger på Selve ordet Symfoni og mit brug af det.