Loose thoughts
Alexander
Maybe this is my direction, become a drummer in a band..
21/8
What’s Robert Wyatts context? Wanna check out Levon Helm more.
HEAD FAKE
It's about writing, and about finding a way to turn ADD to a strenght.
The unified field
Movie
Album
Improvising
Acting
But keeping a bit of a narrative
The Q2 points of my creative life observation
The inner critic cuts loose
Urgency paradox
Clock ticking down
Resonating
It doesn´t matter with the guitar, and it doesn’t matter if I like the voice or not. It’s there and can’t be denied. But too much action in it for my taste. That’s interesting, since I’m singing. That means that there’s a different consciousness in the action than in the perception afterwards.
It’s a joy to just resonate, and it’s important to remember that most people listen to music in that way. There is no shame in just resonating.
22.30Try to “grab” the guitar more. Bowie you’re just there shamelessly resonating. What masks are you using? Can I borrow some of them?
The SP philosopher
FREEDOM = MOVEMENT
Et barn klippet ind på et diktatorpodie
Enneagram
147
Wave and undercurrent
Open Mode is John Cleese’s word for Q2. What am I missing in his teaching?
Space, Time, Time, Confidence, Humour
The project has outgrown the purpose of an artistic research project, and I
80/20
16. Feb
Talk with Martin about 80/20. Important. What am I best at that I should spend 80% on?
Is this the right path?
Being there, creating presence is my thing ?
Quotes (that work for me)
Creativity is not a talent. It is a way of operating.
Jesus
Jesus sagde:
“Jeg siger mine hemmeligheder til dem,
(Som er værdige til mine) hemmeligheder.
Hvad din højre hånd vil gøre, skal du ikke
lade din venstre hånd vide, at den gør!”
Her er tale om en lignelse, hvor højre og venstre hånd kan tolkes som ansætte medarbejdere, men den kan også tolkes som intern interaktions proces: højre vil, men venstre har impulsen før handlingen som højre (måske) vil udføre.
Hvor jeg kommer fra og er på vej hen
I min første barndom var sang noget helt naturligt.
Min far begyndte at synge og spille guitar for at jeg skulle tro at det var noget alle mennesker kunne. Tusind gange sang vi sangen han skrev, ”lille barn i maven”.
Det var skønt at stå ved siden af min mor ved bålet når hun sang.
Hun havde en lys og ærlig stemme, som skinnede gennem kollektivets brogede kor. Solhvervssangen kan jeg stadig mærke som varme i kroppen,
blomst og børn, nu er det tid
ende fik al vintrens splid
ja endt er gråd og ussel klage
nu skænker solen gyldne dage
At synge var ligeså naturligt som det er for forårsblomsten at gro.
---
En dag da jeg var blevet lidt ældre, mødte jeg en troldmand.
En virkelig magiker. Han var høj og mager og havde langt sort hår. Man kunne se på hans tænder at han tit røg cigaretter. Han var lidt ung af en troldmand at være, og tryllede ikke som jeg før havde set, med kort og hvide handsker.
Dog havde jeg aldrig oplevet så fortryllet et rum, så stærk en fortryller.
Hænderne dansede henover guitaren, guitaren sang som om den var levende,
og troldmandens stemme sang med guitaren.
Fra den dag stod det mig klart at jeg selv skulle være troldmand, være musiker.
Jeg forstod at troldmanden synger. Synger med sin stemme, sit instrument.
---
Som ung og voksen har jeg tit oplevet at troen på mig selv, musikken og magien er forsvundet i et rod af følelser og tanker. Alligevel ved jeg, at det er dér jeg kommer fra; fra den rene inspiration, den rene fortryllelse.
Dette projekt på to år på solistlinien vil jeg bruge på at bevæge mig videre imod dette, som både er et udgangspunkt og en vejviser.
En drøm gjort virkelig
Voice the Unknown er en drøm om at stoppe tiden.
Stoppe tiden, så der bliver tid.
Tid til at synge.
Synge ind i Det Ukendte.
Det Ukendte Nu.
Mærk, tiden stopper.
Det Ukendtes Mulighed
Jeg vil kalde det ukendte et rum. Et endnu ukendt rum i stemmen.
Jeg oplever det som stort; det ekspanderer.
Et ekspanderende kropsligt, kreativt, åndeligt rum.
Jeg vil søge og finde det i en kontinuerlig udforskning af min stemme.
En praksis, der i udgangspunktet er åben, nysgerrig, spørgende af natur.
I rummet i stemmen håber jeg at finde ny indsigt, ny musik, nye muligheder.
Projektet er forankret i stemmen af flere grunde.
Stemmen er, sammen med øjnene, vores mest direkte kommunikationsvej. Stemmebåndet er en dør mellem den indre og ydre verden.
Stemmen er både som fænomen, symbol og som metafor lig med at udtrykke sig, og at udtrykke mig er for mig en helt essentiel grund til at spille musik.
Dylan: keep that close.
Hvilken viden har jeg allerede, og hvilken viden har jeg brug for at opnå?
Hvad er mine idealer? Hvad er mine værdier? Hvad tror jeg på? Hvad vil jeg kæmpe for?
Nærvær
Følsomhed er en styrke.
Det er en styrke at stå ved sin sårbarhed.
Ærlighed er en styrke.
Menneskelighed er en styrke.
Intrinsisk motivation.
Dybde. Åndelighed.
Musik som udfordrer grænser.
Jeg vil finde min egen stemme
Musik er en helende kraft, noget af det stærkeste der findes
Balance mellem kontrol og overgivelse
Hovedet er en del af kroppen
Kropsliggørelse
Mit mål er at opnå styrke, stabilitet og balance, samtidig med fleksibilitet og åbenhed. Mit mål er at komme til at føle det ligeså naturligt at synge som at spille klaver, at kropsliggøre stemmen mest muligt.
Why was it so hard for me to find a Q2 based practise? Labeling my work artistic resarch has been toxic for me, the way my system works. Although Torben urged me from day one to keep the writing and conceptual work close to my artistic practise, the expectation of me to do a kind of mini Ph.d. triggered my feelings of inadequacy, shoving me straight into a lifeless Q3 way of thinking about how to prove myself worthy of the soloist title.
To the left to the left.
Thoughts on freedom. Maybe I was most free when I started playing music. It was like a dream, a big fantasy of sound, of future, of abilities, situations, of love. Since I’ve learned to control the instruments, wanting to give the dream sound and life and realness. Now I have so much control that I need to let go again. Dare to be as unknowing as then, as humble towards the music.¨
Idéa: Use some of this as a track, playing something quietly and intensely on top of e.g. 14:00 in Råd 20-9
Very exciting. There is something in this project. I’ve just moved too far away from it, started thinking more about it than being in it. Fuck, that’s what I’m doing all the time. The music is there as a constant flow in me, and I keep distancing myself from it. Do I get angst from being in the flow, or is it the ideas that spring from being in the flow that gives me angst?
Or is it because I forgot to ground myself, and I fly away in the flow?
Anyway, the flow is there, and it’s strong. I have to learn to trust it, and go in and out of it without being afraid of the transition. I’m exactly as much me right now when I’m sitting here writing, as when I’m lost in the music flow. There’s no contradiction, nothing I need to defend.
The two axis
Horisontal and vertical.
It’s the horisontal axis I’m having trouble with.
Don’t make another spiritual bypass.
Movement
To much control is death to my soul. And completely letting go leaves me unable to reach higher ground.
My soul dies very quickly, but is reborn equally fast.
Bad jokes about the superego:
What happens when the left hand drummer overthrows the right hand superego?
Heads rolling.
I’m aware that this whole project is still a part of the evil scheme of the S.E., the dream of prefection. But at least I called it’s bluff.
