Musikhistorie eller historier om musikere? - Potentialet i akademisk musikhistorie og analyse, på folkemusikuddannelsen.

PUV-projekt v. Niclas Nørby Hundahl. Denne side opdateres løbende

Indledning, baggrund og afgrænsning:

Denne side indeholder refleksioner og resultater fra mit PUV-Projekt ”Musikhistorie eller historier om musikere?” Projektet udspringer af to udfordringer, jeg gentagende gange stødte ind, da jeg i sommeren 2019 første gang forberedte undervisning i folkemusikhistorie på Syddansk Musikkonservatorium. De to udfordringer var:

  1. Manglen på et samlet overblik over forskningslitteraturen inden for folkemusikken i Danmark og Norden.
  2. Spørgsmålet om hvad der var vigtigt for studerende i en konservatoriekontekst at lære, både i forhold til historisk afgrænsning men også vægten mellem kronologisk historie, videnskabelig forskning og kunstneriske problemstillinger.

De to udfordringer endte med at blive centrale for dele af mine overvejelser i forhold til udvælgelsen af pensum og fokusområder i løbet af mit første halve år på konservatoriet. Som alle gode udfordringer satte de mange tanker i gang hos mig. Tanker jeg fik lov at gå rigtigt i dybden med, da SDMK godkendte mit PUV-projekt i januar 2020. Projektet havde i første omgang til formål, med udgangspunkt i mine to fag, Musikhistorie og Folk Music Analysis, at undersøge følgende områder, her hentet fra min ansøgning:

Folkemusikhistorie: Der er brug for en konkretisering og afgrænsning af a) hvad der er vigtigt at vide inden for dansk folkemusiks historie og vægtningen mellem fokusset på enkelte musikere og større sociale strømninger, b) hvor højt forholdet mellem historisk (før 2000) og aktuel folkemusik (efter 2000) skal vægtes, også med hensyn til relaterede genrer som World Music og c) laves et reelt overblik over status på forskningen i Danmark anno 2020. Folkemusikanalyse: Her er der et behov for at afdække nødvendigheden og rollen analyse skal spille. Historisk har musikalsk analyse primært beskæftiget sig med at afdække strukturer i musikken, men ikke sammenholde denne med det omkringliggende samfund. Efter Theodor W. Adorno begyndte denne type analyser i 1930erne, og Susan McClary opdaterede analyserne i 90erne, og disse er benyttet på klassisk og rytmisk musik, er det værd at afdække værdien af denne type analyse for folkemusikere.

Tilgang

Mine undersøgelser kom til at bestå af lige dele research, interviews, formelle såvel som uformelle, men meget af arbejdet kom også til at udfolde sig i forberedelsen til min undervisning samt vigtigst af alt, fra de studerende jeg havde og som altid var klar både med kritiske spørgsmål, gode overvejelser og mange fantastiske musikeksempler til at udvide min egen forståelse.

Jeg vil derfor gerne takke mine studerende på Folk Music Analysis samt Musikorientering, uden hvem dette projekt havde været væsentligt fattigere. Yderligere ønsker jeg også at takke mine kolleger Lene Høst Mees, Kristine Heebøl og Benjamin Bøgelund Bech, der med samtaler og sparring fik sat god retning på projektet.

Som et led i projektet interviewede jeg følgende personer, som jeg er dybt taknemlig for alle ville stille deres tid og viden til rådighed:

Ovenstående personer blev udvalgt fordi de enten havde en specialiseret viden om folkemusik, en viden om hvordan akademiske fag fungerer på konservatoriet og/eller et udefrakommende perspektiv på, hvilken form faget har på SDMK.

Folkemusikanalyse

Selv om min oprindelige ansøgning indeholdt en sektion om folkemusikanalyse i en dansk kontekst, ramte jeg her hurtigt ind i store udfordringer, da litteraturen var meget begrænset. Igennem dialogen med mine studerende opdagede jeg hurtigt, at deres tidligere erfaring med folkemusikanalyse i højere grad havde udgangspunkt i transskription. Analysen var et værktøj til at afdække hvad der skete i musikken, men ikke nødvendigvis at sige noget om hvorfor det skete eller hvad det betød. Jeg indså, at hvis jeg skulle tage udgangspunkt i transskription af musikken, ville jeg hurtigt bruge meget tid på ikke nødvendigvis at få nærmere svar på mine spørgsmål. Derfor valgte jeg i stedet at vise mine studerende eksempler på, hvordan Susan McClary og Theodor W. Adorno foretog kritiske analyser af europæisk kompositionsmusik, og selv om mit indtryk var, at de studerende fandt emnet spændende, er jeg i tvivl om hvorvidt det giver mening at benytte denne type analyse på folkemusikken, der ikke på samme måde er nedskrevet i partiturer og ofte også tjener et formål som dansemusik. Jeg har ikke opgivet arbejdet med denne type analyser, men der skal lægges en del transskriptionsarbejde før sådanne analyser vil kunne foretages, og i denne omgang måtte jeg nedprioritere det til fordel for den generelle litteratursøgning. Dog skal det nævnes at både John Bæk og Helen Rossil har foretaget noget analysearbejdet på folkemusik. Disse vil blive omtalt i den oversigt jeg vil komme ind på nedenfor.

Resultater

Et overblik over forskningslitteraturen og kronologien

Der er skrevet mere om dansk folkemusik end man lige skulle tro. Hjulpet på vej af særligt Lene Halskov Hansen, lykkedes det mig at komme frem til en række af hovedforfattere, der har publiceret inden for emnet og disse er som følger: Jens Henrik Kloudal, Anders Chr. N. Christensen, Svend Nielsen og Lene Halskov Hansen, der alle i et vist omfang har været tilknyttet Dansk Folkemindesamling, har alle skrevet monografier, der behandler forskellige aspekter af dansk folkemusik. Men også John Bæk, Annemette Kirkegaard, Karl Clausen, Michael Fjeldsøe & Sanne Krog Groth og Helen Rossil har lavet publikationer, der behandler forskellige områder inden for eller med relevans for folkemusikken i Danmark. For nemheds skyld har jeg derfor oprettet en side, der indeholder et overblik over fortrinsvist dansksproget forskningslitteratur, der beskæftiger sig med dansk folkemusik eller nærliggende emner. Det er tanken at denne side opdateres løbende med flere kilder og herved kunne give et grundlag for videre studier. Siden kan findes her.

Som mine interviews skred frem og jeg selv fik orienteret mig brede i forskningslitteraturen, formede min undervisning i Musikorientering sig tydeligere efter en forholdsvis kronologisk gennemgang af de vigtigste ændringer i vilkårene for folkemusikkens udførsel. De forholdsvis få undervisningstimer jeg havde i faget, vurderede jeg var vigtige at bruge på at danne et ’skelet’ med nogle historiske og musikalske holdepunkter i perioden 1600-1900, som de studerende derfor efterfølgende selv kunne udbygge deres viden ud fra. De studerende udtrykte et ønske om at få adgang til mine noter eller et sted man kunne vende tilbage til de referencer, jeg kom med og det stod klart for mig, at der var et behov for at lave et samlet historisk overblik. Jeg besluttede mig således for at udarbejdet dette overblik og tage udgangspunkt i mine egne forelæsninger.

Denne kronologiske gennemgang begyndte jeg derfor siden at bearbejde fra mine forelæsningsnoter og talepapirer. Resultatet blev en formaliseret publikation med et velunderbygget referenceapparat. Denne publikation er på ingen måde udtømmende for hverken den kulturelle eller musikalske udvikling i denne periode, men giver mit bud på et overblik over folkemusikkens udvikling. Kan læses [her](link mangler)

Behov for mere forskning: To fokusområder

Særligt to emner finder jeg vigtige fremadrettet at fokusere yderligere på, når det drejer sig om forskning i dansk folkemusik: Folkemusikkens udvikling i og efter 1990erne og relationen mellem dansk folkemusik og verdensmusikken. Disse emner hænger på god vis sammen, da folkemusikken i nogle tilfælde begyndte at blive inkluderet i verdensmusikken fra 90erne. Dette har Lektor ved Københavns Universitet Annemette Kirkegaard behandlet i sin artikel ”Verden i Danmark” fra antologien Populærmusikkultur i Danmark siden 2000 fra 2016, med et fokus på verdensmusikken, og det vil være givende at foretage et lignende studie, blot med fokus på folkemusikken. Dette også for at kunne se nærmere på betydningen af de nye folkemusikinstitutioner, der opstår i løbet af 90erne, nemlig Folkemusikstævnet ROD i 1996, samt oprettelsen af Folkemusiklinjen på konservatoriet i 1998. Dette fremhæver arkivar ved Dansk Folkemindesamling Lene Halskov Hansen i sin artikel, ”Forflytning af folkemusikken fra ”gulv til gulv”” fra Danish Musicology Onlines særnummer fra 2018, som et område der er værd at undersøge nærmere. Det er yderligere et personligt interessefelt at se, hvordan verden i dag afspejles i folkemusikken. Samtidig er det også et centralt emne, der kom op i mine interviews: Behovet for at gøre musikhistorien levende og relevant for de studerende.

Afsluttende refleksion over musikhistoriefagets indhold

I løbet af mine interviews er jeg kommet frem til én central sandhed: Konservatoriestuderende har et stort behov for at arbejde med de samtidige problemstillinger, der behandles i forskningen, fordi det giver dem bedre muligheder for at navigere i den verden, de uddannes til. Dannelsesaspektet i historiefaget er i min optik uændret, men må nødvendigvis have et lidt mere samtidigt fokus for bedre at kunne behandle de emner, der også figurere i samtiden. De studerende bør have et overblik over den historiske udvikling, der har fundet sted i deres felt op til i dag og derudover være i stand til at se, hvor deres eget musikalske ståsted fungere i relation til både de andre overgenrer i Danmark, i folkemunde rytmisk og klassisk, men også internt i folkemusikken. Som tidligere nævnt er folkemusikken i nogle tilfælde begyndt at figurere sammen med verdensmusikgenren, og siden er en nyere genre, roots, ligeledes begyndt at vinde udbredelse i Danmark. For at vores studerende skal kunne navigere mellem disse begreber, er det min klare holdning at folkemusikkens historie i Danmark ikke kan fortælles, uden at den går i dialog med verden omkring sig og herigennem får et større fokus på nogle af de processer, politiske, historiske, æstetiske, der har sat sit præg på musikken, musikerne og deres vilkår. Herigennem håber jeg nemlig at vores studerende kan lære af historien og få bedst mulige forudsætninger for selv at kunne agere.