Musikhistorie eller historier om musikere? - Potentialet i akademisk musikhistorie og analyse, på folkemusikuddannelsen.

PUV-projekt v. Niclas Nørby Hundahl. Denne side opdateres løbende

Indledning, baggrund og afgrænsning:

Folkemusiklinjen i Danmark er med sine 20 år stadig en meget ny uddannelse på konservatoriet og også unik i det danske landskab. At konservatoriet yderligere placerer et fokus på at kende områdets historie i Danmark og hvilke påvirkninger og strømninger der har spillet ind på dets udformning, får denne uddannelse en meget unik position i det europæiske konservatorie miljø, med en særligt specialiseret viden inden for et forholdsvis snævert emne. Akademisk har folkemusikken fået varierende opmærksomhed, men et egentligt overblik over status på forskningen mangler pt, hvilket gør det svært at navigere indenfor emnet. Samtidig har undervisningen i faget tidligere i høj grad været båret af et anekdotisk fokus på enkelte musikere og disses historier. Jeg ønsker at skabe et mere videnskabeligt funderet perspektiv, som også tager udgangspunkt i hvad det reelt set giver mening for konservatoriestuderende at vide – og hvad de selv finder relevant.

Denne side vil dokumentere mine tanker, samtaler, analyser og andet relevant materiale jeg støder på i forbindelse med at afdække musikhistories og musikanalyses rolle på SDMK’s folkemusikuddannelse. Grundlæggende vil jeg afsøge to overordnede områder, baseret på de to fagtitler jeg har undervist:

Folkemusikhistorie: Der er brug for en konkretisering og afgrænsning af a) hvad der er vigtigt at vide indenfor dansk folkemusiks historie og vægtningen mellem fokusset på enkelte musikere og større sociale strømninger, b) hvor højt forholdet mellem historisk (før 2000) og aktuel folkemusik (efter 2000) skal vægtes, også med hensyn til relaterede genrer som World Music og c) laves et reelt overblik over status på forskningen i Danmark anno 2020.

Folkemusikanalyse: Her er der et behov for at afdække nødvendigheden og rollen analyse skal spille. Historisk har musikalsk analyse primært beskæftiget sig med at afdække strukturer i musikken, men ikke sammenholde denne med det omkringliggende samfund. Efter Theodor W. Adorno begyndte denne type analyser i 1930’erne, og Susan McClary opdaterede analyserne i 90’erne, og disse er benyttet på klassisk og rytmisk musik, er det værd at afdække værdien af denne type analyse for folkemusikerer.

Tilgang

Mine undersøgelser vil bestå af lige dele research, analyser og samtaler med relevante studerende, kolleger og andre mennesker der kan formodes at give insigt i disse fags rolle på konservatoriet.

Jeg har netop afsluttet et undervisningsforløb i faget Folk Music Analysis, for de studernede på den internationale Masteruddannelse ‘Nordic Folk Music’, hvor de studerende får ophold i hhv. Stockholm, Esbjerg, Helsinki & Voss. Dette undervisningsforløb blev en prototype på nogle af de overvejelser jeg i dette projekt vil afdække.